Da jeg genoptog arbejdet

Undskyld!

Hold nu kæft, hvor er jeg dårlig til at få skrevet indlæg herinde for tiden.

Jeg tror, jeg er i en periode, hvor jeg ikke har helt vildt meget lyst til at genopleve alt det stress halløj.. Det er hjerternes fest og samtidig har jeg arbejdet så meget med mig selv, at jeg er et sted, hvor jeg har det rigtig godt.

Men jeg fortæller min historie

Ikke fordi jeg skal håne nogle eller fortælle om hvor synd det var for mig. Men fordi, jeg håber på, at jeg kan hjælpe andre, der muligvis står i samme situation eller forhåbentlig kan hjælpe andre til at få stoppet i tide – få hjulpet sig selv i tide. Her kommer fortsættelsen.

---

Fortsættelse

Jeg endte med at gå sygemeldt i 4 uger, inden jeg startede på arbejde igen. Jeg aftalte med skolelederen, at jeg startede to dage om ugen med fire timer hver dag.

Når jeg tænker tilbage, var det slet ikke fordi jeg var klar. Det mente jeg på daværende tidspunkt, men sandheden er, at jeg følte mig presset. Ikke kun af mine omgivelser, men også af mig selv.

“Jeg kan da ikke blive ved med BARE at ligge på sofaen!” Kan jeg huske, jeg tænkte.

Min første dag gik fantastisk. Alle fra børnehaven – forældre, kollegaer og ikke mindst børn var glade for at se mig. Jeg følte mig værdsat. Jeg følte mig klar. Det var en god beslutning, jeg havde truffet. Troede jeg. Jeg husker en af fædrene sige noget med, at jeg skulle passe på mig selv, for fire ugers sygemelding lød ikke af meget, når man var ramt af stress..

“Jeg skal nok passe på mig selv, det er også derfor jeg starter i det små”

De aftalte fire timer blev til fem og allerede efter tre dage tilbage på arbejde, fik jeg endnu et nederlag: alle mine symptomer begyndte igen.  Jeg var IKKE klar alligevel.

Jeg ringede og beklagede. Jeg var ikke klar. Derfor aftalte vi – endnu en gang – at vi skulle tales ved efter 3 uger igen.

Jeg havde gjort noget godt for mig selv. Så hvorfor havde jeg det så SÅ ELENDIGT med mig selv!?

I mellem tiden flyttede min familie og jeg og min dårlige samvittighed voksede.

Min kæreste tog på arbejde, jeg lå på sofaen ved min svigermor. (huset skulle renoveres og vi boede derfor ved hende) Tiden gik og selvom jeg syntes at jeg skulle hente min søn fra børnehave tidligt, så blev hans dage altid lidt længere end forventet, da jeg ikke kunne komme afsted. Selvom han aldrig ville med hjem, fordi han nød at lege med sine venner, fik jeg det dårligere med mig selv, hvis jeg hentede ham senere end 15.00.

Jeg var SÅ træt og udmattet af at have dårlig samvittighed.

---

Et lille håb. En lille bøn. Jeg synes, det er virkelig vigtigt, at vi hjælper hinanden med, at vi som medarbejdere, i hvilket som helst fag, skal hjælpe hinanden af med den dårlige samvittighed. Vi skal hjælpe hinanden ved at tale. Det skal ikke være tabubelagt at have stress og vi skal bestemt ikke tvinges i arbejde af hverken chefer, jobcentre eller lign, som tror de ved, hvad der er bedst!!!!!

Det ved kun du.