Man føler sig som en kæmpe lort…

…når man har fået alt det man har bedt om, og så alligevel er utilfreds!

Min første graviditet gik som smurt – jeg havde kun migræne nogle få gange, bøvlede lidt med nakken og så var jeg selvfølgelig til slut 20 kg tungere.
Men det var det!
Jeg har hele tiden sagt til gravide kvinder, at de skal nyde deres graviditet, fordi den snart er ovre. Og det er den jo. 9 måneder er ikke langt tid på et helt liv.

MEN!

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er blevet ramt at karma – jeg må ikke bare æde mine egne ord, jeg næsten kvæles i dem!

Sandheden er, at jeg i starten af min graviditet har været ramt af massive opkastninger, ondt i nakke og ryg og ikke haft appetit, hvilket har resulteret i, at jeg har været meget ramt at migræne. Og må man tage noget smertestillende der virker imod det?! NEEJ!

Det hele gik i ring. Hele januar lå jeg nærmest i sengen.

Det var først, da jeg startede på arbejde, at det hele blev bedre. I hvert fald for en tid.

Efter nogle måneder blev jeg – uden at vide, at det egentlig var det – ramt af bækkenløsning. Så nu stod jeg der. Nystartet pædagog i en børnehave, gravid og med bækkenløsning.  Det var bestemt ikke en nem situation for min hjerne at skulle forholde sig til.
Jeg har heldigvis nogle skønne kollegaer, som passede på mig, nu når jeg selv var så utrolig dårlig til det!
Jeg passede på med løft, måtte sidde meget ned og ja.. fik det til at fungere. Mit hoved var slet ikke med – jeg var ikke klar til at stoppe på arbejde og var nærmest villig til at gøre alt for at undgå en sygemelding. For hvis det blev nødvendigt, så kunne jeg mærke, at risikoen for en depressiv tilstand ville nærme sig.

Men shit..  det var ikke nemt.

Selvfølgelig er 2018 blevet året med den bedste sommer siden `92. Så ikke nok med

• at jeg nærmest ikke kan bevæge mig, uden at det gør ondt
• at den spontane sommerferie er aflyst
• at jeg efter lange arbejdsdage kommer hjem og smider mig på sofaen af bare udmattelse og ømhed
• at jeg har dårlig samvittighed over for min søn på snart 7

… Så gør varmen bare alting værre!

Jeg er nu gået på barsel. Min krop takker mig! .. mit hoved gør ikke. Det vil meget gerne klargøre, hygge med familien, gøre hus færdig og meget mere.
..men av. Bare lidt anstrengelse gør ondt.
Jeg havde planer med dagen i dag, men efter en kærestetur til Århus i går må jeg indfinde mig på sofaen med Panodiler og ren afslapning – øv!

Jeg synes faktisk – selvom det lyder underligt – at det er dejligt at være gravid. Jeg elsker, når jeg mærker lillesøster sparke. Jeg elsker, når storebror lyser op, fordi han mærker lillesøster sparke. At se hvor meget han glæder sig. Jeg elsker den dejlige ventetid sammen som familie. Jeg elsker min kærestes udtryk, når vi kigger babytøj, når han mærker hende sparke – når han ser hende sparke!
Det er hyggeligt at være gravid, og jeg er heldig – alle de ekstra kilo sidder kun på maven – jeg er flot gravid
..men det er virkelig også hårdt!

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle have gjort uden min utrolig tålmodige søn og min kæreste!
Min søn har måttet undvære mig, ikke kunnet lege med mig, som vi plejer og ja.. generelt har jeg ikke kunnet være den mor, som han tidligere har haft – til min dårlige samvittighed. (Jeg ved godt, at han nok skal overleve – 9måneder er som sagt ikke langt tid af et helt liv)

Min kæreste har været en kæmpe hjælp og opbakning gennem denne her graviditet. Han har til tider været alene bonusfar, fordi jeg ikke har kunne noget, fordi jeg har kastet op, ligget i sengen osv..
Han har virkelig overrasket mig. Han er en fantastisk mand som jeg aldrig håber jeg skal undvære.
Alt det han har gjort for mig.

Det kan ikke beskrives med ord, hvor taknemmelig jeg er.

Tak, fordi du er verdens bedste bonusfar.
Tak, fordi du er far til vores fælles barn.
Tak, fordi du er min <3