Selvfølgelig..

Tanker fra en mor: Dårlig samvittighed.

At have et skilsmissebarn

Alle forældre lever med den.. den evige dårlige samvittighed.
Eller hvad?

Her i sommerferien er det virkelig gået op for mig, hvor meget jeg misunder de forældre, der ikke har skilsmissebørn.
(Jeg ved godt, at de er nogen der også misunder mig, fordi jeg indtil nu har haft børnefri hver anden weekend…)

Jeg har hele sommerferien haft virkelig dårlig samvittighed over for min søn – selv de første 18 dage, hvor han ikke var hjemme.
Og da han så kom hjem.. ja, så ved i godt, hvad den første uge blev brugt på.

Vi har haft ham i næsten 4 uger, hvor vi har været på lidt ture. (Igen med hensynstagen til mig og min krop!) Så derfor er det ikke blevet til den “perfekte sommerferie”, som jeg gerne ville have givet ham inden han bliver storebror. Helt rationelt, så ved jeg godt, at livet kører sådan her i en kort periode, og at vi nok skal klare den. Men helt ærligt. Så har jeg møg dårlig samvittighed – og i dag starter han i 1.klasse 😮
Her i sommerferien har han haft et stort ønske om, at komme på ferie/overnatning ved hans bedsteforældre – og selvfølgelig skulle han det!
Jeg går meget op i, at han har samvær med sin far, når han er der. Det er han ikke meget, og derfor mener jeg, at det er mit ansvar, at han ser sine bedsteforældre, når min kæreste og jeg har samvær. Selvom vi har haft ham i 4 uger, så har jeg alligevel sindssyg dårlig samvittighed over, at han har været ved dem i nogle dage!

Uanset hvad, så har han det jo godt ved sine bedsteforældre – og let’s face it – de har helt klart kunne byde på meget mere end jeg har kunnet i denne sommer!

…jeg forestiller mig, at de forældre, der har deres børn hver dag, ikke har helt så dårlig samvittighed over at sende deres børn ud til deres bedsteforældre. Er jeg helt galt på den?


At blive storebror

Det er en kæmpe gave at få søskende, men lige nu føles det mest af alt som om, jeg gør ham ondt.
Det ved jeg godt, at jeg ikke gør! Bevares!
Han glæder sig helt vildt til at blive storebror, men ligesom alle andre børn, så kommer der reaktioner, tanker og bekymringer.
Det kommer blandet andet til udtryk ved et kæmpe savn til mig, både hjemme og når han er ude. Det er frustrerende for ham, at han ikke selv forstår de reaktioner, han har – det er tydeligt at se.
Han får lov til at være med i alt det han vil; Tøjvalg, sengetøjsvalg, klargøring osv.. og det er han. Han synes, det er sjovt, at få lov til at være med til at forberede lillesøsters ankomst.

MEN..
Han har været alene i knapt 7 år, så derfor kommer der selvfølgelig en masse tanker og bekymringer om fremtiden. Måske med henblik på, om jeg stadig vil være hans mor?

Min jordemoder sagde, at jeg skulle forestille mig, at min kæreste kom og sagde :”Skat, jeg elsker dig, men jeg skal giftes med en anden.”
Hun bad mig forestille mig, hvordan jeg ville have det, hvis jeg skulle dele min kæreste med en anden kvinde.
“Det er sådan din søn har det.”
Og det er jo en følelse de fleste kan genkend

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selvfølgelig..