1. søndag i advent - 2.december

Barsel – nay or yay?

I fredags var den store nyhed, at EU har tvunget Danmark til at øremærke 2 måneders barsel til mænd. Mega fedt!
…eller det var det så ikke alle der syntes.

Jeg selv har valgt at have 6 måneders barsel med en smule ferie bagefter. Derfor skal jeg starte mandag den 4. marts. Og gud, hvor jeg glæder mig! Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har gået sygemeldt i et års tid inden jeg fik mit nuværende job, om det er fordi jeg følte mig fanget i min graviditet eller om det er fordi jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er for mig at have en rutine – en hverdag. Jer der selv har børn ved, at det er en anelse svært. Ikke umuligt. Bare svært.
Jeg har også fundet ud af, at jeg er en kvinde, der bliver rigtig meget påvirket af vejret. De dage hvor solen skinner, er ofte de dage, hvor jeg får lavet mest. I hvert fald mens jeg er på barsel. Ellers har jeg ikke rygrad nok til at komme i gang. Der er altid lige en serie eller en lur, der er mere spændende. Det er pisse dumt! ..for jeg ved, at jeg får mere energi af at være aktiv og nå nogle af de ting der står på min tjekliste.

Nå.. Tilbage til diskussionen om øremærket barsel.

“Barslen skal ikke øremærkes. Flere og flere mænd tager frivilligt barsel”
“Barsel burde ske frivilligt”
“Barnet kan i sidste ende blive taberen”
“…det er et familieanliggende, hvor den enkelte familie skal have lov at indrette sig, som man finder det bedst”

Er bl.a. nogle af de udtalelser vores kære politikere er kommet med.
Og ja, der er flere mænd der tager barsel frivilligt – min egen kæreste inklusiv – og hvor er det fantastisk!
Jeg mener bare ikke, at vi er nået ret langt på den front her i Danmark. Og det her direktiv er helt sikkert noget, der får både mænd og kvinder til at få et andet syn på barsel.
At barnet bliver taberen? Det er 8 uger, vi taler om?
Hvis politikerne er bange for, at børnene bliver taberne i det her, burde de i stedet smide flere penge efter daginstitutionerne, så vi har tiden til at give den helt rette omsorg.

Jeg er træt af, at hver gang jeg taler med folk om min – for dem – korte barsel, er det som om jeg stopper med at være mor. At jeg bliver en dårlig mor. Chokket i deres ansigt og stemme fortæller alt.

“Det forstår jeg ikke. Tiden kommer jo aldrig igen.”
“Tænk, at du tør overlade barslen til ham.”
“Tror du godt, du kan det?”

Tiden kommer aldrig igen og den går ufattelig hurtigt. Det ved jeg. 6 måneder er snart gået og lillesøster bliver større og større.
Jeg kan ikke stoppe tiden, men jeg kan nyde den, og det gør jeg ikke nok, mens jeg er på barsel. Jeg er overbevist om, at jeg bliver en bedre mor af at komme tilbage på arbejdsmarkedet – hvor jeg faktisk får lov til at savne hende.
…og hvorfor skulle min kæreste ikke kunne klare at have hende alene? Det er trodsalt også hans barn!
Tænk, alt det lillesøster får ud af det.Tænk, at han faktisk gider gå hjemme med sin datter. Tænk, alt det de får sammen. Jeg er heldig!

Vi har – i Danmark – fået et forskuret billede på barsel, synes jeg. Det er som om, det er noget vi kvinder for alt i verden SKAL have det fulde udbytte af. Vi har sat os på barslen og er ikke særlig gode til at give alt det der handler om børn videre til mændene. (I know, det er en anelse generaliserende, men det er sådan jeg oplever langt de fleste

kvinder) Vi skal blive bedre til at stå op for os selv. Ellers er vejen til ligestilling lang. Ligestilling gælder vel over det hele? (Ja ja, mænd kan ikke amme ;))

Posen skal rystes! Hvis arbejdspladserne og mændene selv havde stået lidt mere op for at far kunne få barsel, så havde EU nok ikke været nød til at tvinge det ned over hovedet på os? I stedet for at se ned på at far skal på barsel, burde mændene og arbejdsgiverne hylde dem. “Hvor er det fedt, du tager barsel. Det er en tid i aldrig får igen. Nyd den. Vi glæder os til, at du kommer tilbage. God barsel!” …for tiden er vel ligeså dyrebar for far? Og tiden går vel ligeså hurtigt for far?

Helt ærligt. På den her måde er det lidt mere “lovligt”, at mændene tager barsel.

Jeg hepper på alle fædrene, som tager barsel. Ligesom jeg hepper på alle de kvinder der tager tilbage på arbejde, i skole eller andet steds inden deres barsel er gået. Jeg hepper på de kvinder der trives i at have barsel i 1 år eller mere. Jeg hepper på ligestilling og jeg hepper på mere søstersind!

…og jeg starter med mig selv! 🙂

God søndag!

Knus

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1. søndag i advent - 2.december