Nårh ja...tiden gik!

Søndag…

!!OBS OBS OBS!!!

Kvalmende positivt indlæg forude! Så hvis du har en dårlig dag og alle andre er nogle idioter – så sov på det og læs indlægget i morgen.

Lige en lille pause fra min stress historie. Jeg har nemlig haft fornemt besøg i dag ❤️

img_2662

I dag skulle jeg have været sammen med en af mine veninder, men da hun fødte i fredags, så havde jeg forståelse for, at hun nok var en anelse flad. Derfor var planen, at jeg ville skrive til hende for at udsætte vores aftale. Men det nåede jeg slet ikke.

Hun og familien skulle på hospitalet med den lille ny for at få taget hæl prøve, så hun ville høre om de skulle kigge forbi til en kop kaffe. Jeg følte mig SÅ UTROLIG beæret!

Min fantastiske veninde har lige født den smukkeste lille pige for to dage siden, hun har ikke sovet nærmeste hele natten og alligevel har hun overskud til at besøge … MIG!

Kaffen blev sat over og kort tid efter ankom min veninde, hendes kæreste, deres søn på 2 år og prinsessen på 2 dage. Er hun ikke smuk?!

img_2663

Ikke nok med, at de berigede mig med et besøg, så havde de også en lækker flødeskumskage med – MUMS!!

Efter et par kopper kaffe, en sludder for en sladder og et dejligt gensyn tog de hjem. Jeg synes simpelthen, de er så seje, at de allerede har overskud til at komme på besøg. Det er langt fra alle der ville gøre det. De er virkelig noget særligt ❤️

Som om jeg ikke havde fået nok kaffe snuppede jeg mig endnu en kop og satte mig til rette i sofaen med ipaden og nogle afsnit af Grey’s Anatomy. (Er jeg den eneste som EEEEELSKER den serie?!) img_2664

Sofaen holdt dog ikke på mig længe og jeg besluttede mig for at gå en tur – og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det. Vejret var fantastisk (godt nok en smule koldt) og naturen viste sig fra sin smukkeste side.

img_2665 img_2666

Derfor blev turen også en anelse længere end først planlagt. Og selvom jeg ville have elsket at gå turen med min dejlige familie, (Malthe-Emil er ved far og Søren er på arbejde) så var der nu alligevel noget fantastisk i at være alene. At trække vejret helt ned i maven, nyde vejret og ikke mindst mit eget selskab.

….og for at det ikke skal være løgn, var der en ældre dame, der væltede på vejen, som var så utrolig taknemmelig for, at jeg ville hjælpe hende op igen. Ville alle ikke gøre det?

Skæbnen ville, at jeg tilfældigvis kom til at gå ind til byen for at forkæle mig selv endnu mere. Jeg har nemlig købt sushi til aftensmad og vil nu sætte mig i sofaen med endnu flere afsnit af Grey’s Anatomy og nyde min sushi.

God søndag derude … og beklager det kvalmende opslag, men i dag er altså bare en god dag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nårh ja...tiden gik!