En af de dage…

Kl. 7.30 ringede vækkeuret.
Jeg skulle til Skanderborg for at arbejde som vikar. Morgenen er stille og roligt – der er ingen hjemme. Kæresten er på arbejde og min søn er på ferie ved mormor.
Jeg er allerede klar kl. 8, og tænker, at det er dejligt at være i god tid – indtil…

…jeg ikke kan finde bilnøglen!
Jeg leder febrilsk i en halvtime og må konstatere: den er her ikke.
Jeg ringer – mega flov – til institutionen og fortæller dem, at jeg ikke kommmer. Det vil tage mindst halvanden time med bus og tog inden jeg er der.

Jeg er så vred og frustreret! Ikke mindst på min kæreste, som havde nøglen sidst! Han sagde godt nok, at han ikke havde dem med, men herhjemme er der ikke nogen nøgle at finde.

Jeg finder fred i, at jeg ikke kan komme til Skanderborg, så jeg smider mig på sofaen med en kop kaffe og en god serie.

Efter et par timer skriver min kæreste. Han fortæller, at han har fundet nøglen i hans bil – så han altså ikke havde lagt den herhjemme!!! Typisk!